Min søster og jeg kender en hemmelig by i søen
Man kan kun komme derned ved at ride på svanerne
Under overfladen er der et eventyrligt samfund
Vi møder alskens fisk og havfolk
De bor på slotte og i nydelige parcelhuse
Sammen snakker vi kinesisk
I virkeligheden underligt vi gør det
(Alt trækker efterhånden kinesiske tråde)
Nogle gang synger vi med unge stemmer
Under vandet lyder det så sjovt
Ritualet er fast
Jeg møder aldrig min reflektion med behag
Det foregår på samme måde hver gang
En hånd på hofteben en finger der lader
den tynde hud blotte
Afskyen kender sin besøgstid
Jeg forsøger altid at komme den i forekøbet
spænde op suge ind
Men den kender mine beskidte tricks
har lært at spille på min skam
Ritualet er en last
jeg bærer den i min vom
Derfor bliver jeg aldrig tilfreds
Jeg tror hvis jeg bare smilte sødt og aede min ballonmave
ville jeg være så kær at jeg kunne bo
i en skotøjsæske med blødt lyserødt silkepapir
