savner min søster

 

Min mor hælder dråber i mine øjne og i min søsters 

Så bliver vi blinde for en stund 

(Det er ikke væsken fra min mund selvom den også kommer på dråbeform)

Da min mor lavede mig lavede hun min søster i samme ombæring 

Det kunne hun godt gode børn deler

Dele mave dele bryst dele øjne og dråber og drømme 

Mors livmoder er mit yndlingsrum  

Jeg kan både lide at være der alene og med min søster

Nogle gange hjælper vi hinanden 

Så står hun på mine hænder sådan at hun kan nå hele vejen op til mors hjerte 

Det er en massagestol det banker blødt og hårdt på samme tid 

Efter et stykke tid skifter vi så er det min tur 

Dele massagestol  

Min søster er den eneste jeg gider dele rummet med 

Fordi det er mit safespace og hun er min safeperson 

Mor er der selvfølgelig også hende tolererer vi 

For det meste er hun et hylster 

Jeg kan slet ikke forestille mig at dele min krop med andre end min søster 

Især ikke hvis de delte den med andre end mig 

kender ikke nogen ostenavne, min far hedder far

 

Far kaster med rav og slår sten mod sine tænder 

Han gør det for min skyld 

Jeg har aldrig set hans tænder 

Mistænker de er rådne i hans mund 

Det er synd for ham jeg tror at rådne tænder gør ondt 

På det seneste er min mund også begyndt at løbe over med mystisk væske

Gullig som rav er gullig

Mistænker min mund er fyldt med huller og bylder 

Men når jeg stikker mine fingrer ind i hulningen bag min kind 

Kan jeg alligevel ikke mærke andet end at fingrene bliver våde og fyldt med savl

Mærkelig betændelsesjuice 

Mig og far og vores rådne munde 

Og alle vores huller 

Vi er begge to ost 

Eller han er ost, mild og cremet og så må jeg jo også være det

I hans huller gemmer han på ting der ikke er milde og cremede

Mistænker hullerne er fyldt med hans luner og et lig og alle hans rådne tænder 

Jeg er ikke den samme slags ost som min far 

Og jeg har ikke så meget spændende at gemme i mine huller

Øv jeg er sådan en kedelig ost 

jeg elsker vindstille natur og horisonter og total stilhed

 

For tiden længes jeg enormt efter et liv i ensomhed på landet fordi jeg sådan nyder at være alene. Jeg drages af forestillingen om et lille landbrug med marker og dyr og en køkkenhave jeg kan passe. Forestillingen: jeg logerer i kvisteværelset og fra mit vindue strækker markerne sig (ømt om foråret og træt om efteråret) for at kysse skovens bryn. Om vinteren luner katten mit skød og lader mig kæle den (jeg tror den kan mærke at jeg vil den det godt). Om sommeren mæsker jeg mig i fyldige fede jordbær fra haven badet i fløde og sukker. Livet på landet er en gave. Så er der alt det andet:

Jeg ejer ikke landbruget jeg passer det kun

Så når soen slagtes lader jeg grislingerne die ved mit bryst

Gaven er at moderskabet er et nobelt erhverv 

Forbandelsen er at blodet fra min brystvorte pletter min t-shirt 

Jeg kan se fra mit vindue når marken står i flammer og så slukker jeg ilden med mine tårer

Gaven er at røgen får mine øjne til at løbe i vand

Forbandelsen er at den sætter sig i mine lunger så jeg ikke længere kan løbe frit 

Og når brønden langsomt tømmes samler jeg al væske fra min mund og spytter i den

Gaven er at brønden aldrig tørrer ud 

Forbandelsen er at min tunge føles forkert i sit knastørre fængsel

drømme mm

 

Mor har været kærester med Obama hun vil ikke gøre et stort nummer ud af det 

Det var dengang hun var pige 

Nogen træder på min jakke så solbrillerne i min lomme siger knæk

Stangen løsner sig fra de bittesmå hængsler 

Gaven er en stor blød bold jeg kan mase mellem mine fingrer så den siger svup

Forbandelsen er en forbandelse 

Der er noget tillokkende ved at afslutte en epilog for at starte epilogens epilog

Et uendelighedsmaskineri

Gaven er at det aldrig behøver slutte

Forbandelsen er at det aldrig slutter