Vi bruger hundrede timer i pyramiderne, bare os to. Vi undersøger gange, som ingen vegne fører, og vi undersøger hinanden med blide hænder og hurtige åndedrag. I et ældgammelt gravkammer omfavner vi hinanden og han hvisker i mit øre at jeg er nummer tre-hundrede-million subscriber, så han vil give mig hele Egypten. Jeg forstår slet ikke, hvordan han har fået fat i Egypten, og jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre med Egypten og i virkeligheden ville jeg egentlig bare have ham. Men han er ved at løsrive sig fra mit greb og en eller anden råber cut, og pludselig er hele gravkammeret oplyst af kameraer og kunstigt lys, og vi er ikke alene mere, for bag os er der hundrede identiske tvillinger, som skal kæmpe mod hinanden for at vinde en kvart million dollars, jeg er allerede elimineret. Så jeg tumler forvirret igennem historiske gange der vrimler med filmhold og lange borde med merch og spagsprøver på hans nye chokoladebrand. Da jeg endelig får fumlet mig ud af den mytiske struktur er ørknen blevet til et stort film sæt og der er nogen der har malet hans portræt på Keopspyramiden og det går op for mig at han aldrig var forelsket, han var hele tiden bare en fucking filantrop. Og nu dukker han konstant op på min tiktok i mundrette bidder, suppleret med videoer af en eller anden som spiller Subway surfers og det rammer som knytnæver i ansigtet når han med hurtig og gennemtrængende stemme uddeler eksorbitante beløb til nye håbefulde abonnenter og udvælger nye kandidater til hans egen real life version af squid game. Hurtigt ind hurtigt ud er hans filosofi så jeg lader mig begrave sammen med Keop, under tusinde timers ny content og lader Ra sejle mig til dødsriget på en flod af overflod.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
begyndelsen
Jeg vågner, omtåget. Værelset er badet i grå. Bag gardinet gemmer sig noget udefinerbart bedrøveligt. Jeg går på toilettet, bare fødder,...
-
For tiden længes jeg enormt efter et liv i ensomhed på landet fordi jeg sådan nyder at være alene. Jeg drages af forestillingen om et lil...
-
Min søster og jeg kender en hemmelig by i søen Man kan kun komme derned ved at ride på svanerne Under overfladen er der et eventyrligt sam...
-
Jeg vågner, omtåget. Værelset er badet i grå. Bag gardinet gemmer sig noget udefinerbart bedrøveligt. Jeg går på toilettet, bare fødder,...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar