mors skam

 da barnet fødes giver moren det

et stearinlys og al sin skam

her mit kære barn har jeg givet dig 

liv og lys og alle mine byrder at bære på

ingen gud kan give dig mere end jeg

jeg er din skaber, tilbed mig

du er mit barn, frabed dig

barnet bliver ung

og rund og fyldig og farverig

og moren siger husk nu

hvad jeg gav dig sammen med livet

så barnet skifter fryd og farver ud

med sort for det slanker

det forfølger og foragter sit spejlbillede

det tæller kalorier og undgår hvidt brød

det skærer i kødet og kalder på sin mor

barnet vil holdes om og holdes af

for skammen er tung

den maser barnet flad men ikke flad nok 

så med stearinlyset tænder barnet op

og sætter ild til alt sulet og sulten og skammen 

det sidder på hofterne 

det ligger på skuldrende

barnet brænder og brænder, barnet er et bål

og inden det går til grunde hvisker det

jeg elsker dig mor men du kan se

jeg er mast ihjel 

det er nu bedrøveligt at dø for en andens skam

men hvis jeg skulle gøre det for nogen

skulle det alligevel være for dig