I spent 100 hours inside the pyramids! (forført af MrBeast)

 Vi bruger hundrede timer i pyramiderne, bare os to. Vi undersøger gange, som ingen vegne fører, og vi undersøger hinanden med blide hænder og hurtige åndedrag. I et ældgammelt gravkammer omfavner vi hinanden og han hvisker i mit øre at jeg er nummer tre-hundrede-million subscriber, så han vil give mig hele Egypten. Jeg forstår slet ikke, hvordan han har fået fat i Egypten, og jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre med Egypten og i virkeligheden ville jeg egentlig bare have ham. Men han er ved at løsrive sig fra mit greb og en eller anden råber cut, og pludselig er hele gravkammeret oplyst af kameraer og kunstigt lys, og vi er ikke alene mere, for bag os er der hundrede identiske tvillinger, som skal kæmpe mod hinanden for at vinde en kvart million dollars, jeg er allerede elimineret. Så jeg tumler forvirret igennem historiske gange der vrimler med filmhold og lange borde med merch og spagsprøver på hans nye chokoladebrand. Da jeg endelig får fumlet mig ud af den mytiske struktur er ørknen blevet til et stort film sæt og der er nogen der har malet hans portræt på Keopspyramiden og det går op for mig at han aldrig var forelsket, han var hele tiden bare en fucking filantrop. Og nu dukker han konstant op på min tiktok i mundrette bidder, suppleret med videoer af en eller anden som spiller Subway surfers og det rammer som knytnæver i ansigtet når han med hurtig og gennemtrængende stemme uddeler eksorbitante beløb til nye håbefulde abonnenter og udvælger nye kandidater til hans egen real life version af squid game. Hurtigt ind hurtigt ud er hans filosofi så jeg lader mig begrave sammen med Keop, under tusinde timers ny content og lader Ra sejle mig til dødsriget på en flod af overflod. 

mors skam

 da barnet fødes giver moren det

et stearinlys og al sin skam

her mit kære barn har jeg givet dig 

liv og lys og alle mine byrder at bære på

ingen gud kan give dig mere end jeg

jeg er din skaber, tilbed mig

du er mit barn, frabed dig

barnet bliver ung

og rund og fyldig og farverig

og moren siger husk nu

hvad jeg gav dig sammen med livet

så barnet skifter fryd og farver ud

med sort for det slanker

det forfølger og foragter sit spejlbillede

det tæller kalorier og undgår hvidt brød

det skærer i kødet og kalder på sin mor

barnet vil holdes om og holdes af

for skammen er tung

den maser barnet flad men ikke flad nok 

så med stearinlyset tænder barnet op

og sætter ild til alt sulet og sulten og skammen 

det sidder på hofterne 

det ligger på skuldrende

barnet brænder og brænder, barnet er et bål

og inden det går til grunde hvisker det

jeg elsker dig mor men du kan se

jeg er mast ihjel 

det er nu bedrøveligt at dø for en andens skam

men hvis jeg skulle gøre det for nogen

skulle det alligevel være for dig

hyænerne

Med brevpapir og nøgne fødder 

Krydser jeg ørkenen;

Jeg vil ikke være alene mere

Jeg slæber mine tørre fødder over skoldhed sand 

Med en raslende lyd 

Hyænerne hører mig komme

De griner da de finder mig

Hvor tåbeligt at krydse ørkenen for ensomhedens skyld hyler de

Og lader mig ligge og lide som straf 

Under solens ubarmhjertige stråler er jeg

Skyldbetynget og skamferet  

Det gør ondt, det stikker

Jeg ligger der så længe at solen tørrer mig ud 

Slår dybe revner i mit maveskind 

med mine sparsomme kræfter borer jeg mine fingre 

ind i sprækkerne og åbner op

Indeni er der vådt og levende 

Jeg løfter hvert et organ ud 

Lægger dem i en ring omkring mig 

Og så spiser jeg dem systematisk, en efter en 

Hyænerne skriger hvor tåbeligt, hun æder sig selv

Jeg stopper først da jeg sidder i en cirkel af rød

Med mit hjerte i hånden 

Det putter jeg i en konvolut 

Som jeg stempler med mit blod og sender til min søster 

Konvolutten pulserer sagte 

Og gennemvædes langsomt 

Indtil den klistrende og dryppende efterlader pletter af blod 

I sandet som tørstigt indtager det 

Bare de ikke følger sporet 

Hen til hvor hun bor

Ved de ikke at jeg elsker hende mere 

end jeg elsker mig selv

om mænd og magt

 Dit fjernsyn er besat

Af en flok liderlige langhårede magtmaksimalister

Med vindtørre visioner om verdensherredømme

Plagieret fra en anden mands kamp

Donald aflyser fremtidsfesten

Og Elon hobby-heiler

Og jorden knæler

Under det tunge besiddelsesbehov

Men nok er ikke nok så

De tyer glubske til gambling

Og gumler grådigt på gevinsten

Blot for at afsløre de

Usympatiske undertoner i de

Infantile førerfantasier idet

munden åbnes for at tage den næste bid

Deres iver er dig absurd

Men da skærmen slukker er også dine øjne sultne

Og dit behov så stort at det ikke kan udsættes

Jeg genkender ikke din lyst

men jeg behager den alligevel

Som en fordrukken værtshusgæst

Aer jeg den med hårene og noterer mig dens mindste bevægelse

Snart er du omsluttet af lyst

til at tage mig og eje mig og føre mig

Og jeg lader vægten af din appetit mase mig i knæ

Jeg siger det som jeg ved du vil høre

Indtil du kvæler mine ord

Og du kommer i min mund

Indtil jeg drukner i dit begær

litterær elite

 fingre glider

min hånd er våd og

mine øjne min mund mine læber fedtede og klistrede

nøgen skam, i min krop

få den ud

jeg er banan skræl mig,

smid ikke skrællen ud

læg den i stedet på dit bryst elsk den.

lugt mig regn mig ud

læs mit begær, tyd min begrænsning

slip mig løs

Æd mig, jeg er banan.

svøbt i sødme

er jeg ikke mere

skyl mig ren.

kom ind 

ind i mig

performativt projekt

mit intime rum åbnet op, forelagt for forfatter og redaktør og hele verden kigger

med

min bareste nøgne udgave, mit bareste nøgne selv.

blottet og afskrællet det er mig de har i deres hænder

du ved hvorfor

siden er tom

gør du ikke

jeg skaber mig

for dig

spiller komedie, spiller intellektuel

spiller op til leg og op til lir, lad mig nu være

med.

i dit hierarki,

anerkend mig

anerkend mit værk, mine fødder fordi de træder på brændende kul og

tusinde torne og er så langt væk hjemmefra

de går i ring ringer på du åbner op og lader mig vente foran din dør

her er koldt

iskold korrupt banan

forfærdet

forfærdelig

gul og grusom, jeg elsker dig kun fordi jeg skal

kun fordi jeg skal.

min forstand

den

triller

ned i revnerne mellem fliserne, ned.

til alt det andet grus og gamle rester.

gruset rasler

runger af fodtrin, der kommer nogen

jeg er lige her